Selvforkælelse for alle!

Glow & Flow Studio

Design uden navn - 2025-04-08T142037.774

Nina Nørup

Jeg hedder Nina, og jeg elsker at kræse om de mennesker som ofte glemmer at kræse om sig selv. 

Det gør jeg ved at tilbyde lækre og unikke hårpåsætninger, såsom mermaidlocks men også ved wellness behandling. Lige nu tilbyder jeg hotstone wellness og ASMR massage, som virkelig bare er fantastisk. 

Jeg har påsat mermaidlocks med flettemetode og givet hotstone massage længe nu, så jeg tænkte at jeg ville til at fokusere mere på det også. Som nævnt, elsker jeg at kræse omkring personen i stolen eller på briksen, og gøre noget godt for de kvinder der måske lidt glemmer sig selv i hverdagen. 

Til dagligt har jeg et socialt medie konsulent firma, som hovedsageligt er det jeg lever af – men jeg synes bare det er så fantastisk at påsætte de flotte mermaidlocks og forkæle andre, så derfor har jeg startet min lille wellness og hårpåsætning biks op også. 

Påsætning

Jeg tilpasser påsætningen til hver enkelt person, der kommer forbi mig for at få påsat mermaidlocks. Det gør jeg, fordi der ikke er nogen der er ens – så for at få det bedste resultat, så tilpasser jeg påsætningen. 

Mermaidlocks

Når du kommer forbi til en påsætning, vælger du den farve mermaidlocks, som du ønsker dig og derefter går jeg i gang med påsætningen.

Styling

Efter påsætningen kan vi gennemgå forskellige styles og hvordan jeg normalt styler mit mermaid hår når jeg har det i.​

Pleje

Du får selvfølgelig også en gennemgang af hvordan du passer bedst på dine mermaidlocks, så de forbliver dejlig bløde.

Wellness

Massage

Massage er godt for en masse ting, og wellness massage er ikke en undtagelse. 

Pt. tilbyder jeg bl.a. hotstone massage, som sætter gang i blodcirkulationen og giver varme og kærlighed til kroppen. Derudover tilbyder jeg også ASMR massage, som kan noget virkelig godt til sjælen!

20250106_112525 (3)

Spørgsmål

Sig til

Hvis du har nogle spørgsmål til de behandlinger eller mig, så spørg endelig – hos mig findes der ingen dumme spørgsmål og det handler også om tryghed. Så tøv ikke med at stille dine spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.

Lokation

Jeg har et lille kontor/salon på FÆNGSLET i Horsens (celle nr 277) – bare rolig, det er ikke et aktiv fængsel længere, men et utrolig spændende kontorfællesskab, museum og event sted. Der er gratis parkering tæt ved. Når du kommer ind i gården må du gerne give mig et kald når du er her, så skal jeg nok hente dig fra gårdspladsen.